Det er uddannelsesfjendsk, at regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet spænder ben for dobbeltuddannelse. Sådan lyder kritikken fra en række partier og organisationer.
- Alle politikere burde klappe i vores små buttede hænder, når folk tager en uddannelse, for det giver dygtig og kvalificeret arbejdskraft og gavner vores samfund, siger Enhedslistens uddannelsesordfører, Eva Flyvholm.
I samme toner kritiserer De Radikale og SF, at der fra sommeren næste år vil være brugerbetaling for studerende, der vil læse videre på en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.
SF skyder på sin gamle regeringspartner Socialdemokratiet:
- Vi skal leve af uddannelser i fremtiden. Regeringen har allerede skåret milliarder på uddannelser, og nu hjælper Socialdemokraterne dem med at spare yderligere flere hundrede millioner, siger uddannelsesordfører Jacob Mark.
Tidligere uddannelsesminister og nuværende uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen (R) kalder det et "snobbeloft" over uddannelser:
- En pædagog må nu ikke blive sygeplejerske eller socialrådgiver, men gerne blive cand.mag. i filosofi. Hvorfor? Det giver ingen mening.
Den pointe deler Ingeniørforeningen i Danmark, IDA, fortæller formand for uddannelses- og forskningsudvalget Sara Grex:
- På de tekniske og naturvidenskabelige områder er det stærkt uheldigt med en begrænsning af dobbeltuddannelse.
- Eksempelvis vil det virke bagvendt, hvis en bygningskonstruktør ikke kan læse til diplomingeniør.
Bente Sorgenfrey, der er formand for hovedorganisationen FTF mener, at det ikke er rimeligt, at man skal afskæres fra videregående uddannelse senere i livet, når man træffer et uddannelsesvalg som ung.
- Uddannelsesloftet indebærer, at samfundet går glip af højt specialiseret og kvalificeret arbejdskraft, som vi får, når det er muligt for den enkelte at kombinere kompetencer fra flere relevante uddannelser, siger hun.
Hos Dansk Erhverv kalder uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen det derimod fornuftigt, at man "ikke længere kan tage to til tre universitetsuddannelser på statens regning":
- Rent ud sagt, så har det været en lidt for gavmild model, og pengene kan sagtens bruges bedre. Det er det, som regeringen nu gør.
Den nye lov vil årligt give 427 millioner kroner fra 2020. Heraf skal 308 millioner kroner finansiere sidste års aftale om et nyt dagpengesystem. De resterende penge skal styrke de videregående uddannelser.
/ritzau/