Mange tusinde arbejdsløse mister deres dagpengeret ved årsskiftet, men det har ikke skabt store reaktioner i befolkningen.
Den øgede krisebevidsthed medfører en stiltiende accept, og det gør det svært for fagbevægelsen at skabe momentum for demonstrationer, skriver Information.
Om ti dage falder tusindvis af mennesker ud af dagpengesystemet. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har tidligere kaldt det at "dolke helt almindelige lønmodtagere i ryggen", men alligevel ser det ud til, at befolkningen stiltiende accepterer konsekvensen.
At folk ikke går på barrikaderne, skyldes en øget krisebevidsthed, mener lektor Søren Juul, der forsker i solidaritet på RUC.
- I den krisetid, vi har, er der ikke ret meget plads til at kæmpe. Man taler selvfølgelig om det, men man går ikke ind med alt, hvad man har, siger Søren Juul til Information.
Det skyldes især den særlige kriseretorik, der er opstået netop denne gang:
- Denne krise italesættes og forstås helt og aldeles som en vækstkrise. Idéen er, hvis bare vi får gang i væksten, er alt godt. Det står uden for diskussion. Tidligere handlede kriser om solidaritet og arbejderklassens sammenhold.
Men arbejderklassen har åbenbart mistet gejsten: Undersøgelser foretaget af analyseinstituttet YouGov for Ugebrevet A4 viser, at danskernes forventninger til en bedre velfærd er faldet markant fra 2011 til i år.
Efter valget i september 2011 svarede næsten hver fjerde vælger, at de regnede med en bedre velfærd, når de kiggede et år frem i tiden.
I dag er det kun otte procent, der har positive forventninger til en forbedret velfærd, når de tænker et år frem. Desuden er andelen af vælgere, der forventer dårligere velfærd, steget fra 27 til 42 procent.
Ifølge Jon Kvist, der er professor på Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet, skyldes den faldende velfærdsoptimisme skuffede forventninger hos befolkningen.
- Man valgte en socialdemokratisk ledet regering i den tro, at politikken ville skifte, men der har man fået en erkendelse af, at verden ikke er blevet så meget anderledes end tidligere, siger Jon Kvist.
/ritzau/