Kraftigt jordskælv rammer Kina

Henter afspiller ...
/ritzau/

Jordskælvet ramte den vestlige Xinjiang-prvins.

Et kraftigt jordskælv ramte det vestlige Kina onsdag, men der er indtil videre ikke rapporteret om nogle menneskelige tab.

Ifølge det kinesiske jordskælvsinstitut blev det målt til 7,3 på Richter-skalaen, og det lå 10 kilometer under jordens overflade. De amerikanske geologer målte det til 6,9, men uanset hvad er eksperterne enige om, at det var et kraftigt jordskælv, der blev efterfulgt af op mod 20 mindre efterskælv.

Samtidig lå epicentret i et tyndtbefolket område af den vestlige Xinjiang-provins, så det har hovedsageligt beskadiget ældre huse og altså ikke kostet nogen menneskeliv.

Tilbage i 2008 blev Kina ramt af et jordskælv, der målte 7,9 på Richter-skalaen, og som kostede op mod 90.000 mennesker livet.