Fipo Group, der har base i Kolding, har måttet smide håndklædet i ringen.
Virksomheden, der har udviklet og solgt tekstiler til store varehuse og tøjkæder i Europa, blev i 2011 kåret som årets virksomhed i Kolding. Dengang var virksomheden ifølge JydskeVestkysten kendetegnet ved "vækst og overskud".
Fipo Group har dog kæmpet med økonomien i flere år efter.
Lars Larsen tager konsekvensen: Mange fyret
Sidste år blev der da også ansat en ny direktør, der skulle vende udviklingen og redde forretningen. Samtidig blev der skåret kraftigt i medarbejderstablen. Men det var altså ikke nok, viser det sig nu.
Ifølge Christian Jul Madsen fra advokatfirmaet Kromann Reumert, der er indsat som kurator, forsøger man i øjeblikket at finde en god løsning for medarbejderne.
- Vi har en salgsproces i gang, og der er allerede interesserede inde og kigge på virksomheden. Det er meget positivt. Så vi opretholder driften i et vist omfang, hvor vi servicerer kunder og leverandører i et vist omfang, så vi holder værdierne så intakte som muligt. Vi håber at finde en løsning, hvor køber overtager en del af de ansatte, siger han JydskeVestkysten.