Står du foran en konfirmation eller et bryllup i dette forår, skal du håbe på, at din lokale præst er tjenestemandsansat.
For er hun en af de cirka 370 overenskomstansatte præster i den danske folkekirke, kan hun blive ramt af storkonflikt og i yderste konsekvens lockout, hvis ikke stat, kommuner og regioner kan lande en overenskomstaftale med landets cirka 750.000 offentligt ansatte.
Det skriver avisen Danmark.
Lige nu er fronterne trukket hårdt op mellem parterne, som mødes i forligsinstitutionen torsdag, fordi forhandlingerne mellem de ansatte og arbejdsgivere reelt er brudt sammen. Situationen kan føre til storstrejke fra 1. april, som muligvis vil blive modsvaret af en lockout fra arbejdsgivernes side, hvilket få reelle konsekvenser for en lang række velfærdsområder.
Per Bucholdt Andreasen, sognepræst og formand for Præsteforeningen, som organiserer landets godt 2000 aktive præster, erkender, at en storkonflikt eller lockout i yderste konsekvens kan ende med aflysninger af kirkelige handlinger.
- Det er stadig spekulativt, men ja, det kan få konsekvenser for sådan noget som konfirmationer og bryllupper, siger han.
Kan det ende med, at man i nogle kirker ligefrem må aflyse konfirmationer?
- I mange tilfælde er der flere præster inde over et konfirmationshold, så jeg forventer, at det vil kunne løse sig uden aflysninger i mange tilfælde. Men ja, i sidste ende kan det betyde aflysninger, siger Per Bucholdt Andreasen.
Det er ikke kun de 370 præster ansat på overenskomst, som vil blive ramt af en konflikt. Det samme vil gravere, kordegne og organister, der alle er overenskomstansatte kirkefuntionærer. Dermed kan flere tusinde kirkeansatte blive ramt af enten strejke eller lockout.
- Det er vores centrale organisation, som forhandler på de statsansatte vegne, som skal finde ud af i hvilket omfang vores medlemmer skal nedlægge arbejdet i tilfældet af strejke. Vi kan ikke gøre andet end at melde ind, hvor mange af vores medlemmer, der kan indgå i en storkonflikt, siger Per Bucholdt Andreasen.
Det er første gang i nyere tid, at landets præster er blevet involveret i en overenskomstkonflikt, da præsterne historisk set altid har været tjenestemandsansatte. For 30 år siden blev de første præster ansat på overenskomst, hvilket dengang alene var tænkt som midlertidige ansættelser.
- Så vi står i en historisk situation. Det er helt ukendt land for os, siger Per Bucholdt Andreasen.
De tre centrale stridspunkter i overenskomstforhandlingerne mellem de offentligt ansatte og stat, kommuner og regioner er spørgsmålene om lønstigning, lærernes arbejdstidsaftale og betalt frokostpause for de statsansatte.