En af landets førende anbringelsesadvokater nikker genkendende til den skarpe kritik, som Statsrevisorerne retter mod kommunernes sagsbehandling af anbringelsessager.

Lars Buurgaard har mere end ti års erfaringer med sager om anbringelser af børn, og han kalder det et voksende problem.

- Hver eneste gang, denne diskussion bliver rejst, så er der en tendens til, at man strammer og administrerer mere barsk fra kommunernes side, og så får man ikke overholdt reglerne i lovgivningen, siger han.

Statsrevisorernes kritik går blandt andet på, at kommunerne ikke overholder lovens krav om børnesamtaler, handleplaner og børnefaglige undersøgelser.

Ifølge Lars Buurgaard skyldes problemerne, at man fra kommunernes side er rædselsslagne for at tøve i sager om eventuel omsorgssvigt.

Det resulterer ifølge Lars Buurgaard i, at kommunernes socialforvaltninger ofte tilsidesætter reglerne.

- Hele systemet er gennemsyret af, at man fra forvaltningernes side har en frygt for at havne på forsiden af Ekstra Bladet med en ny sag, og derfor ender det med de problemstillinger, som Statsrevisorerne fremhæver.

- Det betyder også, at man gennemfører for mange tvangsfjernelser, fordi man er skræmt fra vid og sans af de sager, der har været i Brønderslev og Rebild, og så er vi havnet et sted, hvor retssikkerheden er truet.

Lars Buurgaard bakkes op af Hanne Ziebe, der også er advokat med mere end ti års erfaring i anbringelsessager.

- Kommunernes sagsbehandling er dybt problematisk. Det her er et område, der har så stor betydning i forhold til familierne. Man negligerer det og anser det for at være bagatelsager i kommunerne, siger hun.

Hun understreger, at netop handleplaner, børnesamtaler og børnefaglige undersøgelser er vigtige ting at tage stilling til i anbringelsessager.

- Beslutninger om tvangsfjernelser bliver truffet på sagsbehandlernes fornemmelse. I stedet for at lave undersøgelser af forældreevner, så formodes det ofte blot, at evnen ikke er til stede, siger Hanne Ziebe.