Elever fra 7. klasse skal højere grad end i dag opdeles på praktiske og teoretiske valgfag, der lægger sig op ad de fag, de senere får på ungdomsuddannelserne.
Det foreslår Kommuners Landsforening (KL) i endnu en reform af folkeskolen, skriver Politiken.
Håbet er, at det kan motivere eleverne og mindske det nuværende frafald på ungdomsuddannelserne. I dag gennemfører kun godt halvdelen af eleverne på erhvervsskolerne uddannelsen.
- Det ville være godt med linjer eller valgfag i udskolingen, som er tonet fagligt ind på begyndelsen af en ungdomsuddannelse. I valgfagene kan eleverne få prøvet noget forskelligt af og finder måske ud af, at Gud, det er jo tømrer, jeg skal være.
Det siger formand for KL's Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl (SF) til Politiken.
Hun er ikke bange for, at de med forslaget kommer til at skabe A- og B-hold blandt landets folkeskoleelever.
Hun slår fast, at alle elever får samme grundpakke af fag og dermed lige muligheder for at blive erklæret egnet eller ikke egnet til gymnasiet, og at eleverne også får mulighed for at vælge forskellige fag løbende.
Udspillet lander, netop som regeringen skal til at forhandle deres bud på en skolereform med Folketingets partier, og samtidig med at folkeskolens lærere forhandler overenskomst med KL.
Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet, mener, at forslaget stik imod KL's planer risikerer "at ramme erhvervsskolerne som en boomerang lige i nakken":
- Man kan ikke tage ansvar for sit fremtidige arbejdsliv i 7. klasse. Det er for stort et valg, og det kunne give anledning til, at endnu flere unge vælger en gymnasial uddannelse, siger Noemi Katznelson.
Hun tror, at det vil komme til at ramme erhvervsuddannelserne og dermed erhvervslivet rigtig hårdt.
- Mange unge tænker, at man altid kan vende tilbage til en erhvervsuddannelse og derfor vælger valgfag, der ligger op til en gymnasial uddannelse, som de kan risikere at blive erklæret ikke-parate til, siger hun til Politiken.
/ritzau/