Når vælgerne i november går til kommunalvalg, bliver det flere steder i landet uden viden om, hvem der har betalt til partiernes valgkampagner, skriver Jyllands-Posten.
Normalt er der offentlighed om navnene på bidragydere, der giver mere end 20.000 kroner til et politisk parti.
Men ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet gælder dette ikke på lokalt plan, hvis pengene kommer fra en privatperson eller en enkeltmandsejet virksomhed, fordi det vil bryde tavshedspligten om personlige oplysninger.
Mindst syv kommuner har med ministeriet i ryggen besluttet at hemmeligholde navnene på donorer, som har givet mere end 20.000 kroner.
Pressejurist Oluf Jørgensen kalder hemmeligholdelsen underlig, og juraprofessor Jørgen Albæk siger til Jyllands-Posten:
- På landsplan skal der formentlig rigtig store penge til, før man kan påvirke, men på lokalt niveau kan beløb af størrelsen 50.000-100.000 kroner måske have betydning for de personlige relationer.
Loven om partistøtte stammer fra 1995, hvor indenrigsminister Birte Weiss (S) i bemærkningerne til lovforslaget skrev, at bidrag over 20.000 kroner også skulle indberettes på lokalt plan.
Hun tilføjede over for Folketinget:
- Derved vil disse oplysninger blive offentligt tilgængelige.
Men sådan gik det ikke. Det er aldrig direkte blevet skrevet i loven, at der skal være offentlighed om lokale donationer. Der står kun, at navne på donationer på mere end 20.000 kroner skal indberettes.
I SRSF-regeringens regeringsgrundlag står der, at man vil nedsætte et ekspertudvalg, der blandt andet "skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan skabe øget gennemsigtighed om den økonomiske støtte til danske politiske partier".
To år senere er udvalget ikke blevet nedsat, og drøftelser, der ligger hos folketingsformand Mogens Lykketoft (S), ligger for tiden stille, skriver Jyllands-Posten.
/ritzau/