Et kolonihavehus, der brød i brand natten til lørdag i Haveforeningen Grænsen i det nordlige Aarhus, stod ikke til at redde, da brandvæsnet nåede frem.
Det skriver stiften.dk.
Det er anden gang inden for en uge, at et hus bryder i brand i foreningen. Derfor frygter beboerne, at der kan være en pyroman på spil.
Ifølge to naboer til det nedbrændte hus, har politiet givet udtryk for, at der kan være tale om påsatte brande, skriver stiften.dk.
- Folk synes ikke, det er ret sjovt, hvis det er påsat, som politiet siger. Det lægger ligesom en dæmper på foråret. Vi håber på, at det er noget elektrisk eller måske gløder fra den første brand, som har ligget og ulmet. Men det er jo nok ikke sandsynligt med al den regn, der faldt torsdag, siger de to naboer til stiften.dk.
Se flere videoer på Localeyes.dk