En diplomatisk sejr, men et nederlag for klimaet.
Sådan beskriver klimaminister Martin Lidegaard (R) den aftale, som blev resultatet af klimaforhandlingerne i Durban.
"Der er ingen tvivl om, at der er et kæmpe hul mellem det, som videnskaben anbefaler os at gøre, og det, vi rent faktisk gør. I aftalen står der, at vi allerede i 2012 skal lave en plan for, hvordan vi får det hul fyldt op. Men det er rigtigt, som kritikerne siger, at der er ingen konkrete virkemidler endnu, men lad os arbejde for, at der bliver det. Det er det eneste, vi kan gøre," siger han til Newspaq.
COP17 endte med en køreplan, der skal blive til en bindende aftale i 2015. I 2020 skal den så føres ud i livet.
Desuden har EU-landene forpligtet sig selv til at forlænge Kyoto-aftalen. Det er endnu ikke helt sikkert, hvor mange lande, der kommer til at skrive under.
Endnu engang var Kina og USA nogle af de lande, der modsatte sig en global, bindende aftale.
Også i brancheorganisationen Dansk Energi, der har fulgt forhandlingerne på nærmeste hold, er resultatet langt fra som håbet.
"Grunden til, at aftalen er så svag, er, at der ikke er nogen konkrete forpligtigelser 10 år frem," siger afdelingschef Charlotte Søndergren til Newspaq.
I Dansk Industri mener direktør for energibranchen, Hans Peter Slenter, trods alt, at det er positivt, at de 194 lande nåede til en form for enighed.
"I industrien er det vigtigt, at der findes klare regler. Så en form for aftale er bedre end ingen aftale. Samtidig er det positivt for den del af industrien, der arbejder for grønne løsninger, at det anerkendes internationalt, at der skal gøres mere for at fremme en grøn vækst," siger han til Newspaq.