Der hersker for stor usikkerhed om, hvilke sociale indsatser der rent faktisk virker, og hvilke der ikke gør.
Derfor præsenterer regeringen i efteråret 2013 en række mål for den sociale indsats frem mod 2020:
- Ofte ved vi ikke, om de mange indsatser rent faktisk hjælper og har en effekt. Der er behov for at sætte større fokus på, at den sociale indsats hjælper de borgere, der har mest brug for det, ligesom der skal fokus på, at vi når de mål, vi stiller op for indsatsen.
Et mål kan være, at flere udsatte børn klarer sig godt i skolen, så de kan få en uddannelse, eller at hjemløse hurtigere får tilbudt en bolig, så de kan komme ud af hjemløsheden, skriver regeringen i sit udspil.
Til de udsatte børn og unge har regeringen i sit forslag til finanslov afsat en reserve på 70 millioner kroner årligt fra 2014 til 2017.
Nogle af disse penge er øremærket efterværn.
Formand for Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen kalder udspillet tiltrængt og godt.
- Vi har vidst i årevis, at indsatsen virker. Det er glædeligt for de unge, at de nu kommer på finansloven, siger han.
Mange unge, der har været anbragt, oplever en række vanskeligheder i årene efter anbringelsen. En tidligere rapport fra Socialstyrelsen og SFI viser, at de unge, der får efterværn, klarer sig bedre end dem, der ikke får.
- Det er det rigtige socialpolitiske signal, at efterværn nu bliver løftet ud af satspuljen og kommer på finansloven. Vi bevæger os fra projektindsatsen til at gøre det til en kontinuerlig og fast indsats, siger Benny Andersen.
- Der er nogle drenge og piger, der nu får nogle chancer, de ikke har fået tidligere.
I forbindelse med satspuljeaftalen for 2011-2014 blev der vedtaget en række initiativer, der skulle styrke efterværnsindsatsen over for unge, der ikke længere var anbragt.
/ritzau/