Simon Kjærs tyrkiske klub, Fenerbache, skulle søndag have spillet Istanbul-derby på udebane mod Galatasaray.
Men et par timer inden kampstart blev kampen aflyst på grund af "en alvorlig efterretning" om en potentiel sikkerhedstrussel, beretter myndighederne ifølge CNN-Turk.
Det skriver internationale nyhedsbureauer.
Aflysningen skal ses i lyset af et selvmordsangreb, som ramte Istanbul lørdag.
Her dræbte en selvmordsbomber sig selv og fire andre under et angreb på en af storbyens handelsgader. 39 blev såret under angrebet.
Da kampen blev aflyst, var der allerede tilskuere på plads på Galatasaray's Turk Telecom Arena. Disse blev bedt om at forlade stadion igen.
Det er fortsat uvist, hvornår kampen spilles.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.