Lige før klokken 19 i går aftes sprang en ukendt mand op ad facaden på Paris' centrums højeste bygning Tour Montparnasse, som med sine 210 meter knejser over den berømte by. Normalt har den slags vovehalse en line eller anden form for sikkerhedsudstyr med sig, men ikke denne herre.
Folk på jorden troede det var et slags selvmordsforsøg, men manden fortsatte sin kravlen lystigt op ad den lodrette facade - i et såkaldt free-cilmb. Se ham kravle her:
Hurtigt kom politi og redningskøretøjer til, og en brandmand i line blev firet ned oppe fra toppen og overtalte manden, som var cirka halvvejs oppe til at lade sig "få et lift" op til toppen, som han ellers selv var på vej imod.
Heroppe ventede politiet, som anholdt ham på stedet og førte ham - via elevatoren - ned til gaden.
Flere har spekuleret på, om personen evt. kunne være den verdensberømte kravler, Alain Robert på 58 år med kælenavnet Spiderman. Han kravler også rundt i tide og utide på skyskrabere i byer verden rundt, men ofte går han det for at samle penge ind til godgørende formål.
Der er endnu ikke forlydender om den franske Montparnasse-bestiger skulle være Alain Robert.
Om La Tour Montparnasse
Glas- og ståltårnet blevet indviet i 1973 og er det indre Paris største bygning.
Det er 210 meter højt.
Der er 120.000 kvadratmeter kontorlokaler.
Her er 25 elevatorer.
Det bliver besøgt af 2 mio. turister hvert år.