De konservative har valgt Naser Khader som partiets nye integrationsordfører. Derfor skal de gamle partifæller Marianne Jelved og Naser Khader fremover kæmpe om integrationspolitik.
Det Radikale Venstre valgte nemlig tidligere i dag at udnævne Marianne Jelved til integrationsordfører, hvor hun afløser Morten Østergaard.
Derfor kommer den tidligere folketingspolitiker og stifter af Ny Alliance til at kæmpe en magtkamp med sin tidligere formand, når integrationsdiskussionerne skal vindes på Christiansborg.
Naser Khader fik samtidig tildelt posten som partiets udenrigsordfører.
Siden Khader fik sin debut hos de konservative i marts måned, har han ikke være ordfører. Men de to nye ordførerposter vil give ham et politisk comeback, mener hovedpersonen selv.
"Det er to områder, der interesserer mig meget. Her kan jeg kombinere den nationale værdikamp med den globale," siger Khader til politiken.dk.
Posten som integrationsordfører overtager han fra Helle Sjelle og udenrigsordførerskabet fra gruppens næstformand, Tom Behnke.