"Lad os få det bedste ud af aftenen, som hvis vi skulle dø unge", synger Kesha i sangen "Die Young". En sang, som flere amerikanske radiostationer nu har valgt at skrotte og ikke længere vil spille.
Årsagen er, at sangens tekst kan forekomme upassende med tænke på fredagens skoleskyderi i byen Newtown i Connecticut i USA.
Sangen har ellers været en af de mest spillede på de amerikanske radiostationer i de seneste uger, men nu skal lytterne skånes for sangen.
Og det forstår sangerinden bag godt.
- Jeg har så frygteligt ondt af alle, der er blevet ramt af denne tragedie. Og jeg forstår godt, at min sang er upassende nu. Jeg kan ikke udtrykke min sorg med ord, skriver sangerinden på sin twitterprofil.
20 børn og seks voksne blev skudt på Sandy Hook-skolen, hvor den 20-årige Adam Lanza gik amok med et våben. Han havde inden da også skudt sin mor.
Quentin Tarantino, der er kendt for voldsorgier i sine film, har også aflyst premieren på sin nyeste film "Django Unchained" på grund af massakren.
/ritzau/