Sarah Grünewald må nu se til, mens hendes virksomhed Green Forest Productions er taget under konkursbehandling i Sø- og Handelsretten.
Tv-værten, der lige nu er aktuel som vært på TV 2-programmet 'Vild med dans', hæfter personligt for gælden i virksomheden, da der er tale om en enkeltmandsvirksomhed. Det skriver Finans.dk.
- Jeg har over en længere årrække hjulpet min familie økonomisk og har bl.a. uden held forsøgt at forhindre, at mit barndomshjem skulle ende på tvangsauktion. Det har betydet, at jeg ikke har prioriteret at betale de penge, jeg skulle til Skat. Det er jeg rigtigt ked af og mærker konsekvensen af nu, siger Sarah Grünewald til Finans.dk.
Green Forest Productions blev stiftet i 2013.