Nu er den gal igen hos den kendte Slagter Lund. For anden gang på blot en uge må de nemlig tilbagekalde en færdigret. Og igen er der tale om økologisk chili con carne - denne gang den frosne version.
Tilbagekaldelsen sker, fordi produktet indeholder bygmalt, som ikke er deklareret. Ifølge Fødevarestyrelsen er bygmalt et allergen, da det indeholder gluten. Derfor skal det også nævnes og fremhæves i ingredienslisten.
Personer, der lider af glutenallergi, risikerer nemlig at blive syge, hvis de indtager produktet.
Har du købt retten, kan du levere den tilbage, hvor den er købt, eller kassere den.
Der er tale om chili con carne som frossen færdigret med bedst før dato 16-11-2019 og EAN: 5710517100463.
Produktet er solgt hos:
Slagter Lund på Peter Bangs Vej 123, 2000 Frederiksberg
Slagter Lund på Jægersborg Alle 37, 2920 Charlottenlund
Slagter Lund i Torvehallerne i København
Via hjemmesiden: Nemlig.com