Den kendte danske skuespiller Stine Stengade er gået fra sin kæreste gennem mere end 15 år og danner nu par med behandler og traumespecialist Rasmus Sørinus. Det skriver Ekstra Bladet.
- Jeg kan bekræfte, at vi er sammen, og at vi har det rigtig godt, siger Rasmus Sørinus selv til mediet dog uden at ville gå i detaljer om forholdet.
Stine Stengade dannede tidligere par med instruktør Ole Christian Madsen, som hun også har sønnen Svend med.
Stine Stengade og Ole Christian Madsen boede ifølge Se og Hør aldrig sammen.
Det gør hun og Rasmus Sørinus heller ikke endnu. Stine Stengade bor nemlig på Nørrebro i København, mens Rasmus Sørinus har adresse på Frederiksberg.