Kendt DR-vært gift: Masser af kærlighed

Underholdning
(Foto: Foto: Ritzau/Scanpix)

Abdel Aziz Mahmod er blevet gift med Andreas Gylling Æbleø

Den kendte DR-vært Abdel Aziz Mahmoud har fejret kærligheden denne weekend. Han er nemlig blevet gift med kæresten Andreas Gylling Æbleø.

Se billederne: Grevinde Alexandra nyder solen på gåtur med prinserne

- Der har virkelig været meget kærlighed i denne weekend, skriver Andreas Gylling Æbleø på Instagram, hvor han har lagt et billede op af det lykkelige par.

Brylluppet fandt sted lørdag på øen Hven, og flere kendisser var med til at fejre de to mænd. Blandt andet skuespilleren Dar Salim og værten Sandie Westh, skriver Se og Hør.

Abdel Aziz Mahmoud valgte at stå frem som homoseksuel på landsdækkende tv for to år siden. Allerede dengang var det Andreas Gylling Æbleø, der er direktør for AIDS-fondet, der havde vundet hans hjerte.

De mødte hinanden ret tilfældigt.

- Vi cyklede forbi hinanden, mens vi kom kørende i hver sin retning. Så fik vi øjenkontakt og kigggede lidt på hinanden, har Andreas Gylling Æbleø fortalt i et interview med Billed-Bladet.

Det var dog først på app'en Grindr, der er en dating-app for homoseksuelle mænd, at tingene for alvor tog fart. Her fandt Abdel Mahmoud Aziz nemlig Andreas Gylling Æbleø og tog kontakt.