Syv ud af ti er villige til at være utro med chefen for en højere løn og finere titel.
Det viser en undersøgelse blandt utroskabssitet Victoria Milans medlemmer.
Og mænd er mere villige til det end kvinder.
Blandt de adspurgte kvinder svarer 66 pct., at de er villige til at have en affære med deres chef, hvis det kan gavne deres karriere eller føre til lønforhøjelse.
Blandt mændene er tallet hele 72 pct.
Sigurd Vedal, grundlægger af Victoria Milan er ikke overrasket over arbejdspladsens amoriner.
"Med undersøgelsen her ved vi nu, at mange vil lade denne tiltrækning udvikle sig til en affære - og udnytte den for at fremme karrieren," siger han.
Hovedparten af både mænd og kvinder er i øvrigt klar til selv at give visse fordele til en ansat, de har en affære med.
På spørgsmålet om medlemmerne selv ville give særbehandling til en ansat, de selv har en affære med, svarer 67 pct. af mændene og 52 pct. af kvinderne, ja.
Spørgsmål: Vil du selv give særlige fordele til en ansat under dig, som du har en affære med?
Kilde: Victoria Milan. Cirka 2.000 medlemmer har deltaget i undersøgelsen.