Karen ender på integrationsydelse: "En forkastelig lovgivning"
Karen er forfatter og oversætter og en af de mange danskere, som må nøjes med den nye integrationsydelse i stedet for kontanthjælp, fordi hun har boet i udlandet i to år.
- Som romanforfatter og litterær oversætter kan man godt lige holde skindet på næsen, men heller ikke mere, siger Karen.
- Som romanforfatter og litterær oversætter kan man godt lige holde skindet på næsen, men heller ikke mere, siger Karen. Foto: Morten Holtum

Opdateret 11. januar 2017: Avisen.dk har fjernet Karens efternavn af hensyn til hendes privatliv. Avisen.dk har desuden 22. februar 2017 redigeret et afsnit af artiklen af hensyn til Karens private situation.

 

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke bare sige, at så må jeg sætte tæring efter næring og gå ud og finde en anden lejlighed, for de findes ikke billigere i København.

Sådan siger den 48-årige forfatter og litterære oversætter Karen, efter at hun for nylig fik brev fra Frederiksberg Kommune om, at hun i stedet for kontanthjælp på 10.800 kroner må nøjes med den såkaldte integrationsydelse på 5949 kroner før skat.

Hun er dermed en af de mange danskere, som bliver ramt af regeringens nye lov, der betyder, at borgere, der ikke har boet i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år, skal have en særligt lav overførselsindkomst - integrationsydelsen.

I Karens tilfælde er årsagen, at hun fra sommeren 2012 til sommeren 2014 boede i Tanzania som medfølgende hustru til sin daværende mand, der var udstationeret af Ulandssekretariatet blandt andet på Danida-midler, for at udføre udviklingsarbejde for den danske stat og fagbevægelse.

Hun kan godt nok oven i integrationsydelsen få et tillæg på 1.500 kroner, hvis hun kan bevise, at hun taler dansk, fremgår det af brevet fra kommunen.

- Det skal jo nok kunne lade sig gøre, siger forfatteren i en tone, der understreger det absurde i, at hun efter utallige oversættelser fra engelsk, norsk og svensk til sit modersmål skal dokumentere, at hun behersker sproget.   

Men selv med tillægget og muligheden for boligstøtte på knap 1000 kroner, har hun indstillet sig på, at hun formentlig må opgive sin lejlighed, som koster 7.000 kroner om måneden inklusiv varme og vand.

For oveni kommer udgifter til el, gas, internet og forsikringer, og så er der ikke meget tilbage til mad og andre fornødenheder, konstaterer hun.

Altid klaret sig selv

Forfatteren har altid arbejdet meget og med glæde betalt sin skat til fællesskabet, fortæller hun.

Men for trekvart år siden gik hun psykisk ned med flaget blandt andet forårsaget af stress. Hun valgte at overhøre signalerne og arbejde videre. Men det gav bagslag og har gjort, at hun er kørt endnu længere ned og for tiden ikke kan arbejde.

Som freelancer og forfatter er hun ikke medlem af en a-kasse. Det er helt normalt i branchen, fortæller hun. Derfor søgte hun for tre uger siden om at få kontanthjælp, men fik altså i stedet besked om, at hun skal på integrationsydelse. 

Brevet kom i sidste uge og ramte hende hårdt. For det kan vise sig at blive meget alvorligt for Karen, der har brug for ro og alt andet end bekymringer for at komme ovenpå igen. 

- Jeg har overhovedet ikke lyst til at være på kontanthjælp og integrationsydelse. Det går rigtig meget ud over min stolthed og min identitetsfølelse. Men jeg er nødt til at have en pause på et par måneder eller et halvt år, hvor jeg kommer oven på igen, så jeg kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og lave det, jeg er bedst til, siger hun.

Får ikke gavn af terapi

Det er ikke mere end to måneder siden, at Karen med venners hjælp fandt og flyttede ind i sin nuværende lejlighed. Før det havde hun været boligløs i et halvt år.

Der boede Karen i en periode på sofaer rundt omkring hos venner og familie og i diverse fremlejede lejligheder.

Men mange af hendes venner, som også er forfattere og heller ikke tjener meget, bor småt, og det er ikke en holdbar løsning i længden at bo hos andre, siger Karen, som er alvorligt bange for, at hun ender på gaden. For billige lejligheder i København hænger ikke ligefrem på træerne, konstaterer hun.

Hendes læge har henvist hende til intensiv terapi. Men efter brevet om integrationsydelse dumpede ind ad døren, er virkningen af terapien begrænset, fortæller hun.

- Jeg kan ikke få ordentlig gavn af den terapi, hvis jeg hele tiden skal være enormt bange for, hvordan jeg skal skaffe penge til mad og husleje. Så bliver jeg ved med at være syg og en byrde for samfundet, siger hun og tilføjer:

- Økonomisk kan det meget bedre betale sig for samfundet, at gøre det muligt for mig at have bare et minimum at eksistere på.

Skal også være mor

Det er ikke kun sig selv, forfatteren er bekymret for. Hun har to børn - en datter på 18 år, som ikke har nogen kontakt med sin far, og en søn på 24 år, som lider af skizofreni og er meget sårbar.

- Så der står altså to børn der, som har brug for, at deres mor er stærk og velfungerende, for at de ikke også går ned, siger hun.

Begge børn kommer meget hos hende. Så hvis hun ikke har sit eget, så har de ikke noget sted, de kan mødes som familie, siger hun. 

Vi kan ikke være det bekendt som samfund

Efter Karen er blevet ramt af integrationsydelsen, er hun gået til kamp mod lovgivningen, der først og fremmest er designet til at ramme indvandrere og flygtninge. På sin facebook-side har hun delt et link til en afstemningen AFSKAF-Integrationsloven-NU.

For hun er indigneret på hele samfundets vegne, siger hun.

- Jeg synes, det her er en forkastelig lovgivning. Også i forhold til de flygtninge, som kun er kommet her af den dybeste nød. Det her kan blive rigtigt dyrt for vores samfund, for de mennesker kan jo ikke blive integreret, hvis de i den grad er tvunget i knæ økonomisk. Vi ved jo alle sammen, hvor meget det påvirker mennesker psykisk, og hvor meget det vil påvirke deres børn.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.