Kaos i kommune: Her vinder kontanthjælpsmodtagere 80 pct. af klagesager

Kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kommune vinder 80 procent af klagesagerne, viser årsrapporten. Kommunen er udfordret på tid og styring af informationer, lyder det.
Borgerrådgiveren i Københavns Kommune mener, at de ansatte har fået for kort tid til at sætte sig ind det nye lovstof på beskæftigelsesområdet.
Borgerrådgiveren i Københavns Kommune mener, at de ansatte har fået for kort tid til at sætte sig ind det nye lovstof på beskæftigelsesområdet. Foto: Michael Bothager/Scanpix

Borgerne i Københavns Kommune får medhold i otte ud af 10 klager over afgørelser i deres kontanthjælpssag. De fleste sager drejer sig om sagsbehandlingen og manglende svar til borgeren, mens en mindre andel drejer sig om forkerte afgørelser i vurderingen af ydelser.

Det fremgår af årsrapporten for 2016 fra borgerrådgiveren i Københavns Kommune, Johan Busse, skriver Ugebrevet A4.

Johan Busse mener, at kommunen er udfordret på tid og styring af informationer.

- Der er stadig problemer med at få indhentet og lagt informationer de rigtige steder, så de pågældende administrationer kan dele dem. Det er også et spørgsmål om, at sagsbehandlere ikke altid er godt nok rustet til at kunne give borgerne en vejledning, der gør dem klædt på til at varetage deres egne interesser bedst muligt, siger Johan Busse.

- Man har haft vanskeligt ved at have tingene på plads til den dag, vi trykker på startknappen for implementering af reformerne. Så vil der være en opbremsning i sagsafviklingen, simpelthen fordi man ikke har kunnet nå at få tingene på plads i forhold til it-systemer og ressourcer, siger han.

Artiklen fortsætter over Facebook-opslaget.


Reformer og lovændringer gør arbejdet for komplekst

Pernille Koch Boye, lektor i forvaltningsret ved Roskilde Universitetscenter, mener at det store politiske fokus på beskæftigelsesområdet med en lang række reformer og lovændringer de senere år har gjort det komplekst for sagsbehandlerne at gennemskue, hvad der er det mest væsentlige i deres arbejde.

- Sagsbehandlerne sidder med en gordisk knude. De føler ikke, at de kan opfylde de lovgivningsmæssige forpligtelser, fordi de har for mange sager. Eller kompleksiteten er blevet så stor, at de mister overblikket og glemmer nogle relevante retssikkerhedsgarantier for borgeren. Det er et generelt strukturelt og politisk problem, som jeg tror er særligt kendetegnende for beskæftigelsesområdet, siger hun til Ugebrevet A4.

Men formanden for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Bent Bøgsted (DF), mener, at forligsparterne ved den seneste kontanthjælpsreform netop tog hensyn til kommunernes anmodning om en overskuelig implementeringsperiode.

- Hvor lang tid vil de have? Jeg synes, de har haft lang tid til at implementere reformerne. Det tog vi netop hensyn til, så det ikke skulle gå så hurtigt som de reformer, der blev indført af Mette Frederiksen og den tidligere regering, siger han.

Alt for kort tid til at implementere reformen

Hos Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i Københavns Kommune deler man ikke Bent Bøgsteds oplevelse af tidshorisonten ved kontanthjælpsreformen fra 2016. Forvaltningens direktør Michael Baunsgaard Schreiber gør opmærksom på, at jobreformen blev vedtaget den 17. marts og trådte allerede i kraft 1. april.

- 14 dage til så stor en reform er ikke tid nok til, at kommunerne kan nå at implementere den ordentligt. Det var ikke muligt for os at vejlede borgerne grundigt inden 225-timers reglen begyndte at få betydning for dem, og der er ingen tvivl om, at både sagsbehandlerne og borgerne har oplevet, at det har været udfordrende, at der kun gik 14 dage fra vedtagelsen af loven, til den trådte i kraft, skriver han i en mail til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.