Skulle du ud at rejse onsdag, må du væbne dig med en god portion tålmodighed. I hvert fald hvis det var fra Københavns Lufthavn i Kastrup.
Her var det nemlig umuligt gennem sikkerhedskontrollen, da vagterne har nedlagt arbejdet. Det har skabt alenlange køer ved security.
Arbejdsnedlæggelsen skyldtes ifølge Ulla Thygesen fra Vagtfunktionærernes Fagforening, at 12 personer er blevet fyret på usagligt grundlad. Det oplyser TV2.
Pressechef for Københavns Lufthavn Kenni Leth oplyser til TV2, at man vil forsøge at holde enkelte spor i sikkerhedskontrollen åbne.
Omkring klokken 10 meddelte lufthavnen, at sikkerhedspersonalet havde genoptaget arbejdet, men at der vil gå noget tid, før alt kører som normalt.