Du spiser vingummier i unaturlige farver og lakridser, der klistrer på tænderne. Måske har du virkelig lyst til slik. Måske er du blevet bombarderet med for mange reklamer om folk, der spiser slik og har det hylende skægt. Spørgsmålet er, om du selv kan vælge.
Debatten om et forbud mod slikreklamer er blusset op igen på grund af den såkaldte fedmeepidemi. Men et forbud mod slik er helt forkert, mener Simon Espersen, konsulent hos den liberale tænketank Copenhagen Institute.
Vi er nemlig ikke hjælpeløse ofre for udspekulerede pengemænd men bevidste forbrugere, der selv bestemmer hvad vi putter i indkøbskurven. Forbrugere kan nemlig ikke manipuleres mod deres vilje til at købe varer, de ikke vil have, mener han.
- Vi er ikke ofre for markedet. Til gengæld er vi ofre for dårlig undervisning, der lærer os, at vi ikke selv kan gøre for noget, siger Simon Espersen.
Han vil indføre begrebet forbrugerfrihed i den danske debatkultur.
- Det er noget pjat, at man skynder sig at købe en is, fordi reklamefolkene vifter med en nøgen kvinde. Folk er jo ikke bevidstløse, når de tager stilling. Vi skal ikke behandle voksne som børn og indrette samfundet efter dem, der ikke tager ansvar for deres egne valg.
Lektor Thyra Uth Thomsen på Copenhagen Business School deltager i et forskningsprojekt, hvor hun interviewer forbrugere om deres indkøbsvaner. Ifølge hende er det umuligt at trække en klar linie mellem forbrugerens eget valg og påvirkningen fra reklamer.
- Ved du selv, om det er din egen lyst, der gør, at du har lyst til en cola eller, om lysten kommer udefra? spørger hun retorisk.
- I sidste ende er det forbrugeren, der putter varerne ned i kurven, så det er forbrugerens ansvar. Men markedet kan også have et ansvar for at fortælle om konsekvenserne af forbrugerens valg. Vi kan se det i form af folk, der er overvægtige, siger Thyra Uth Thomsen.