Din ris kan være forurenet af rottelort, advarer Fødevarestyrelsen.
Der er nemlig blevet fundet afføring fra rotter på den virksomhed, som pakker ris for Coop, hvilket betyder, at risene nu tilbagekaldes.
Du risikerer nemlig mere end blot en uønsket bismag i sammenkogten, hvis du kommer til at spise de pølleforurenede ris. Der er risiko for at rotterne bærer på forskellige typer virus, og de smitter typisk gennem afføringen, oplyser Fødevarestyrelsen.
Det drejer sig blandt andet om Roskildesyge, som kan resultere i opkast og diarré, og som også kan være livsfarlig for ældre og svækkede borgere.
Hvis du har købt de omtalte pakker med ris, skal du derfor enten smide dem ud eller levere dem tilbage.
Det drejer sig dels om Basmati-ris pakket i Tyskland og solgt i danske Fakta og Fakta Q-butikker. Pakkerne vejer 1 kg og har EAN-stregkode: 7340011429869.
Derudover drejer det sig om IRMAs Basmatiris pakket i Tyskland og solgt i danske Irma-butikker. Disse pakker vejer også 1 kg og har EAN-stregkode: 5718147440010.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.