Weekendens dramatiske oversvømmelser i blandt andet København og Esbjerg bliver næppe sidste gang, at husejere, bilister og andre borgere er ved at drukne i alt for meget vand.
Klimaet ændrer sig i øjeblikket så hurtigt, at kommunerne ifølge en rapport fra den grønne tænketank Concito har svært ved at følge med.
Samtidig betyder nye regler for, hvem der skal betale regningen, at mange projekter ifølge både kommuner og vandselskaber er sat i stå.
Det skriver Jyllands-Posten.
De seneste år har kommuner og spildevandsselskaber brugt milliarder på at bygge regnvandsbassiner, afløbskanaler og højere diger.
Men en regelændring fra 1. januar 2016 har betydet, at kommunerne nu skal hente 25 procent af pengene i kommunekassen.
Indtil da var det spildevandsselskaberne og dermed forbrugerne, der betalte for det hele. Det forklarer seniorforsker ved Landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet Dorthe Hedensted Lund.
Konsekvensen af de nye regler kan være, at det vil gå langsommere med at få implementeret klimatilpasningplaner i kommunerne. Det gælder især de kommuner, der er ramt af økonomisk smalhals, vurderer hun.
- Og så kan det formentlig også ramme hårdt i de kommuner, hvor man indtil videre er gået fri for voldsomme vejrhændelser, og hvor klimatilpasning derfor ikke er så højt på dagsordenen endnu.
- I de kommuner vil der nok være en tendens til at sætte tempoet lidt ned, siger Dorthe Hedensted Lund til Ritzau.
Mange klimaprojekter står til at blive tre-fire gange så dyre eller helt aflyst. Det vurderer Jørn Pedersen (V), som er formand for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, KL.
Det skyldes, at man i stedet for billige løsninger over jorden vil vælge dyre løsninger under jorden, hvor vandselskaberne fortsat skal betale det hele.
- Vi er i kommunerne nødt til at prioritere, om vi skal give borgerne nye skoler og børnehaver eller bruge pengene på klimasikring. Derfor er mange projekter med at klimasikre gået i stå, siger Jørn Pedersen til Jyllands-Posten.
Hos vandselskabernes organisation, Danva, er direktør Carl Emil Larsen af samme opfattelse:
- Det er dokumenteret, at projekter under jorden koster op til fire gange så meget som over jorden. Men fordi kommunerne skal prioritere - og derfor ikke kan betale de 25 procent - er det hele næsten gået i stå, siger han til avisen.
Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra klima- og miljøminister Lars Christian Lilleholt (V).
/ritzau/