Kæmper selv for sagen - men Enhedslisten er stort set uden minoritetskandidater

Søndag fastlægger EL listen over folketingskandidater. Den består stort set kun af etniske danskere.
Enhedslisten holder årsmøde på Nørrebro i København. Her er der både langt mellem medlemmerne med anden etnisk baggrund end dansk - og meget få minoritetskandidater til Folketinget.
Enhedslisten holder årsmøde på Nørrebro i København. Her er der både langt mellem medlemmerne med anden etnisk baggrund end dansk - og meget få minoritetskandidater til Folketinget. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix

Enhedslisten kæmper for minoriteterne. Alligevel har partiet store problemer med at tiltrække indvandrerkandidater.

Det afspejler den liste over folketingskandidater, som partiets kandidatudvalg søndag fremsætter på Enhedslistens årsmøde.

Den danner udgangspunkt for en afstemningen blandt partiets medlemmer om, hvem der skal stille op for partiet, hvis der bliver valg inden næste årsmøde.

Ud af de 21 kandidater er det kun Victoria Velasquez, der ikke har to etnisk danske forældre. Hun har en mor fra Nicaragua. Resten af listen er udelukkende gammeldanske navne.

Med sin kurdiske baggrund er Ibrahim Benli reelt partiets eneste bud på en minoritetskandidat. Han fik dog indleveret sit kandidatur for sent og accepterer, at han derfor ikke kommer på listen i år.

Generelt har partiet en udfordring, mener han:

- Det er en problemstilling som partiet aktivt arbejder med. For det kan ikke være rigtigt, at vi som parti ikke afspejler resten af samfundet, siger Ibrahim Benli.

Han oplever, at partitoppen forsøger at tiltrække flere kandidater. Det lykkes også i kommunalpolitik, men indtil nu har få været villige til at stille op til landspolitik:

- Jeg tror ikke, at Enhedslisten står alene med den udfordring. Ude i kommunerne tør mange tage skridtet og stille op. Men i forhold til landspolitik er der måske nogle myter om, hvad det kræver af kompetencer for at stille op, siger Ibrahim Benli.

Enhedslisten havde i 2007 et voldsomt opgør om Asmaa Abdol Hamid, der ville stille op til Folketinget for partiet. Hun blev beskyldt for at komme med uklare meldinger om dødsstraf, homoseksuelle og at afvise at give hånd til mænd.

Under debatten om Asmaa Abdol-Hamid faldt Enhedslisten kortvarigt i meningsmålinger til under spærregrænsen. Asmaa opnåede aldrig valg for Enhedslisten og er ikke længer i partiet.

Spørgsmål: Har sagen om Asmaa Abdol-Hamid haft betydning?

- Jeg vil ikke udelukke, at der har været nogen, som har tænkt, at der ikke har været plads til dem. Men hverken i den enkelte afdeling, eller når vi mødes her til årsmødet, er der en stemningen omkring indvandrere eller muslimer, som gør, at folk kan føle sig skræmte.

- Det er en sag, som har sat sit præg. Men jeg tror ikke, den spiller en afgørende rolle, siger Ibrahim Benli.

Han forventer at stille op til igen til næste år og håber at få en placering på kandidatlisten, som kan give valg.

Kandidatudvalgets liste bliver normalt udfordret af alternative lister, som medlemmerne fremsætter. Men i år ventes de alternative lister ikke for alvor at ændre på rækkefølgen af kandidater.

Hvis det holder stik, vil det betyde, at Jonathan Simmel får en plads så langt nede på listen, at den ikke vil give valg til Folketinget.

Simmel har i flere omgange vakt opsigt med udtalelser om væbnet revolution.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.