Kæmpe kaos på skinnerne – væltet træ stoppede al togtrafik
Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix/arkiv
Et væltet tre betyder store forsinkelser for togpassagerer på strækningen mellem Aarhus H og Fredericia.

Pendlere og andre togpassagerer må væbne sig med tålmodighed, hvis de har planlagt at rejse på strækningen mellem Aarhus H og Fredericia fredag eftermiddag.

Det skriver bl.a. Aarhus Stiftstidende.

Et træ er nemlig væltet ned på skinnerne omkring Hedensted, og derfor skal man forvente længere rejsetid. Indtil klokken 15 fredag var al togtrafik indstillet, og passagerer måtte skifte til togbusser, hvis de skulle videre.

Det er fortsat uvist, hvornår trafikken kommer til at køre efter planen igen.