Kæmpe H&M-brøler: Alle varer til salg for en slik

Tøjbutikken betaler for it-fejl, der i en time betød, at alle varer kostede 40 kroner.
Det fremgår ikke, hvordan fejlen opstod - ej heller hvor stort et tab H&M estimerer at må indkassere.
Det fremgår ikke, hvordan fejlen opstod - ej heller hvor stort et tab H&M estimerer at må indkassere. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix/arkiv

På tøjbutikken H&M's hjemmeside kunne kunder i omkring en time fredag morgen få et rigtig juletilbud. Alle varerne på de virtuelle bøjler og hylder kostede grundet en it-fejl 40 kroner stykket.

Det skriver Ingeniørens netmedie Version2.

H&M bekræfter fejlen og skriver i en mail til Version2, at den "hurtigt blev rettet".

En billede af et forsøg på at købe produkter på op til 1000 kroner viser, at hjemmesiden fratrak, hvad end mængde rabat, der var nødvendig for at få prisen ned på 39 kroner og 99 øre.

NÅEDE DU AT KØBE VARER TIL 40 KRONER? SKRIV TIL TIP@AVISEN.DK

Tøjbutikken har ikke tænkt sig at forsøge at hente penge tilbage fra kunder, der har handlet, mens denne it-fejl stod på.

- Alle kunder, som har fået en ordrebekræftelse, vil modtage deres varer - til den pris, som fremgår af ordrebekræftelsen, siger Stine Lerche Øilo, der er kommunikationsansvarlig i H&M.

Det fremgår ikke, hvordan fejlen opstod - ej heller hvor stort et tab H&M estimerer at må indkassere.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.