Af Jakob Melgaard, jame@avisen.dk
Viborg var nede med 2-0 og havde absolut intet at bidrage med i udekampen mod Esbjeg – og så endte det alligevel med en højst overraskende uafgjort, da Viborg fik lov at score to gange i kampens sidste minutter.
Udligningen faldt først, da der var spillet et godt stykke af dommerens tillægstid, og de fleste tilstedeværende havde forberedt sig på en smal hjemmesejr.
Viborg havde ellers fået en rigtig mareridtsstart på kampen. Efter syv minutter måtte Thomas Frandsen udgå med en skade, og sekunder senere begik Robbie Russell et rimeligt klodset straffespark på Demba-Nyrén, hvorefter Niki Zimling scorede sikkert fra pletten.
De grønne fra fodsportsforeningen gav dog ikke op, og derfor har Viborg nu fået et ekstra point ned til Vejle på den øverste nedrykningsplads, så der nu er fem points afstand.