Bornholm, Bornholm, Bornholm og 162 gange Bornholm. Så meget er øen i Østersøen blevet nævnt i folketingssalen fra oktober 2011 til midt i marts i år. Dermed havner Bornholm på en sjetteplads og overhaler kommuner som Herning, Frederiksberg og Kolding i konkurrencen om opmærksomhed fra Folketingets talerstol, skriver Ugebrevet A4.
Set i forhold til indbyggertal er Bornholm endda mere politisk populær end Aarhus og København. Det viser Ugebrevet A4's analyse af referater fra møder i folketingssalen, som også afslører, hvilke kommuner politikerne glemmer.
Se kortet: Er din by på darling-listen hos politikerne?
Bornholms borgmester Winni Grosbøll (A) er glad for, at solskinsøen bader i opmærksomhed – også selv om folketingsvalget i år har stjålet lidt af den interesse, Bornholm plejer at få omkring Folkemødet.
»Det er vigtigt at være i bevidstheden. Bornholm har særlige udfordringer, og vi får i stigende grad opmærksomhed og hjælp fra Christiansborg. De problemer, vi sidder med, er svære at løse alene,« siger hun.
Billund har Lego, Skjern har håndbold
Winni Grosbøll mener, at især Folkemødet har plantet Bornholm på det politiske landkort. Men Bornholm nævnes også flittigt i Folketinget i forbindelse med færgedrift og slagteriet Danish Crown, der var tæt på at lukke.
Men hvorfor husker politikere steder som Bornholm, København og Holstebro, mens de sjældent nævner bestemte andre byer? En del af forklaringen drejer sig om image, mener Troels Troelsen, lektor på CBS og forsker i branding af steder, byer og lande.
»Dybest set har alle byer et brand, som betyder, at stedet er tilstede i bevidstheden hos nogle. Billund er kendt, fordi Lego og lufthavnen ligger der. Skjern kender man fra håndboldholdet. Rebild derimod er ikke nødvendigvis et generelt brand, men kendes for Rebildfesten og nu også for Rebildsagen,« siger han til Ugebrevet A4.
Troels Troelsen forklarer, at nogle områder har været bedre til at slå deres navn fast i politikernes bevidsthed end andre. Det hænger også sammen med, om der er markante historier fra områderne. Bliver byer nævnt fra folketingets talerstol og efterfølgende omtalt i medierne, kan det have en positiv effekt, fortæller Troels Troelsen.
»Hvis det er steder, som folk forbinder med noget kendt og positivt, bliver lysten til at flytte derhen større. Det kan have betydning for lobbyisme, og kendthed betyder også noget for områdets selvværd. Det er borgernes glæde ved at fortælle, at de kommer fra for eksempel Billund.«
Hvorfor nævner ingen Faxe og Solrød?
København, Aarhus og Aalborg er favoritbyer i folketingssalen. Hovedstaden er nævnt hele 1.836 gange siden 2011, men i forhold til indbyggertal er der dog ikke gået helt københavneri i debatten. Faktisk slår Bornholm, Ærø og Samsø hovedstaden, hvis man kigger på befolkningernes størrelse.
Steder som Fredensborg, Holstebro, Svendborg og Lolland blinker også på den politiske lystavle og viser, at provinsen kan markere sig. I Fredensborg er det især Fredensborg Slot, kongefamilien og et forbud mod juletræer, da en muslimsk bestyrelse i Kokkedal kuppede boligforeningen, der har skabt debat.
Men hvilke kommuner bliver glemt – og må finde sig i at blive nævnt til sidst i folketingssalen?
Det er Faxe, Solrød, men også landets tiendestørste by, Kolding, som skuffer fælt og havner på en placering som nummer 28 i omtale. Kun en enkelt gang er Solrød blevet nævnt i folketingssalen siden oktober 2011.
»Jeg ville være glad for, hvis Christiansborg omtalte Solrød mere. Men det er vigtigt at opnå resultater og ikke bare omtale. Jeg har fokus på borgerne og virksomhederne,« siger Solrøds borgmester, Niels Hörup (V) til Ugebrevet A4.
Han savner, at Christiansborg har større fokus på Solrøds problemer med udligning. Generelt er der dog få konflikthistorier i Solrød. Derfor kan landspolitikerne lettere glemme byen, mener Niels Hörup.