Kadetten Thea har fået nok: "De kan rende mig"

Flere kadetter har lejet bolig i det sønderjyske, fordi de var lovet job ved grænsen, og de hænger nu på en husleje.
- Hvis der kommer en overenskomst inden, siger jeg, at de kan rende mig. Jeg gider ikke vente på deres gøgl mere, siger Thea Green Larsen til Jyllands-Posten. Her er hun fotograferet i forbindelse med opstart på kadetuddannelsen i marts.
- Hvis der kommer en overenskomst inden, siger jeg, at de kan rende mig. Jeg gider ikke vente på deres gøgl mere, siger Thea Green Larsen til Jyllands-Posten. Her er hun fotograferet i forbindelse med opstart på kadetuddannelsen i marts. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix/arkiv

Er du en af de uddannede politikadetter og vil fortælle om, hvordan konflikten mellem Moderniseringsstyrelsen og Politiforbundet påvirker dig, så vil vi på Avisen.dk gerne tale med dig. Skriv også, hvis du er med på det næste hold eller har planer om at søge ind. Vores mail er tip@avisen.dk.

---- ---- ---- ----

Regeringens storstilede plan om at uddanne politikadetter til bevogtningsopgaver smuldrer, skriver Jyllands-Postens.

Kadetterne var af staten garanteret et job, når de var færdige. Men Moderniseringsstyrelsen og Politiforbundet har ikke kunnet lande en overenskomstaftale, og kadetterne er derfor sat i ufrivillig venteposition.

Thea Green Larsen har i årevis drømt om at blive politibetjent, men den 1. oktober begynder hun i en traineestilling hos en ejendomsmægler i Frederiksværk - også hvis der til den tid er indgået en overenskomst.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

- Hvis der kommer en overenskomst inden, siger jeg, at de kan rende mig. Jeg gider ikke vente på deres gøgl mere, siger hun til Jyllands-Posten.

Et flertal i Folketinget besluttede i forbindelse med sidste års finanslovsforhandlinger at uddanne 345 kadetter til at aflaste politiet med bevogtningsopgaver - men siden er meget gået galt. Størstedelen dumpede optagelsesprøven i begyndelsen af året, og det første hold var derfor knap halvt så stort som planlagt.

Mikkel Luffe Andersen er en af dem, der er kommet hele vejen igennem, men pga. den manglende overenskomst har han den seneste uge arbejdet som dørmand i nattelivet i Roskilde, Næstved og Køge, og i næste uge skal han til jobsamtale hos vagtfirmaet G4S.

- Forløbet har påvirket min motivation. Så hvis G4S kan give bedre løn og gode arbejdsvilkår, vil jeg nok blive hængende der, siger han, og en stribe kadetter kommer med lignende meldinger.

Flere kadetter har lejet bolig i det sønderjyske, fordi de var lovet job ved grænsen, og de hænger nu på en husleje. Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, har "fuld forståelse for, at kadetterne kigger sig om efter andet arbejde, men jeg vil opfordre dem til at søge ind på politiets basisuddannelse," siger han til Jyllands-Posten.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.