Det italienske mesterhold Juventus åbnede lørdag den nye sæson i fin stil.
Juventus vandt således ude med 1-0 over Sampdoria, som råder over danskeren Simon Poulsen. Poulsen var dog som forventet end ikke i truppen til lørdagens kamp.
Juventus havde bolden markant meget mere end Sampdoria, men måtte nøjes med den ene scoring som Carlos Tévez sørgede for efter 58 minutter.
Argentineren scorede sit første officielle mål for Juventus i sidste weekends Super Cup, som Juventus vandt med 4-0 over Lazio.
Carlos Tévez er kommet til Torino-klubben fra Manchester City, hvor han også høvlede masser af mål ind, og en Serie A-debut som matchvinder ser han ud til at blive et hit i Juventus.
Tidligere på dagen åbnede Verona sæsonen med en hjemmesejr på 2-1 over AC Milan.
Andrea Poli havde bragt Milan foran efter 14 minutter, men veteranen Luca Toni stjal billedet og scorede to gange for Verona.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.