Den 32-årige skuespiller, der blandt andet er kendt for sine roller i tv-serierne ”Lykke-Per”, ”29” og ”Lykke” er gravid.
Det fortæller hun på instagram, hvor hun viser en film af sin meget velvoksne mave.
Faderen til barnet er hendes kæreste, den fire år yngre Benjamin Buza, der er balletdanser.
Udover graviditeten, afslører skuespilleren, at de venter en lille pige og at det bliver en sommerbaby.
Det er lige over et år siden, at skuespilleren afslørede, at hun havde fået en ny kæreste. Sidste sommer viste hun Benjamin Buza frem for første gang, og i efteråret flyttede de sammen.
Parret bor sammen i hendes lejlighed, men har investeret i et nybyggeri, som de skal flytte ind i næste år, har den vordende mor fortalt til SE og HØR.
Det faldt i rigtig god jord hos den vordende far, da de fandt ud af, at de venter en pige.
– Vi ville være lykkelige for begge køn, men Benjamin drømte virkelig om at få en datter, så det er jeg så glad for at kunne give ham, siger skuespilleren til SE og HØR.