Som tidligere beskrevet i Nyhedsavisen, stiger salget af potensmidler, som f.eks. Viagra, op mod jul.
Men faktisk kan man lige så godt spise sig til en bedre potens, siger formanden for Dansk Sexolog Forening Karen Sveistrup til FoodCulture.
For noget af det, der virkelig batter på potensen, er omega3-fedtsyrer, som der findes meget af i fede fisk som tun, laks og sild.
»Så det er bare med at gå til julesilden,« siger Karen Sveistrup.
Det allerbedste er dog frugt.
»Hvis mænd sætter sig selv på en tre ugers kur, hvor de kun spiser frugt, garanterer jeg, at alt, der var slapt, begynder at stritte. Men det kan selvfølgelig være lidt svært at gennemføre i julen, siger sexologen til FoodCulture.