JOURNALIST


Kirstine Henriksen

Mit fulde navn er Kirstine Vestergaard Henriksen. Jeg er født i Århus i 1979 og bor i dag på Vesterbro i København.

Min journalistiske karriere startede i 8. klasse, hvor jeg i min erhvervspraktik lavede et kritisk og særdeles dybdeborende radioprogram om Scientology.

Efter gymnasiet led jeg et par år af den vildfarelse, at jeg skulle være ingeniør, så jeg begyndte at studere på Danmarks Tekniske Universitet, hvor jeg lærte mange interessante ting - blandt andet om rensning af forurenede søer.

Det var sjovt, men ikke sjovt nok, så i 2001 startede jeg på Roskilde Universitetscenter for at læse dansk og journalistik. I 2004 blev jeg bachelor i dansk litteratur, og det seneste år har jeg været i praktik på Fyens Stiftstidende som kriminalreporter og kulturjournalist.

I øjeblikket arbejder jeg som redaktionsassistent på DNY's indlandsredaktion sideløbende med, at jeg færdiggør mit speciale om litteraturanmeldelser i danske dagblade.

Artikler af Kirstine Henriksen

Februar 2007