Da SF'eren Villy Søvndal blev syg, skulle han ikke møde op på jobcentret, og ingen truede med at tage hans ministerpension fra ham. Det er en af forskellene på ham og mig, skriver kræftsyge Johnny Larsen.
Avisen.dk's markante blogger har skrevet et indlæg, hvor han sammenligner politikernes vilkår med almindelige danskeres.
Johnny oplevede selv at få frataget sygedagpengene, da han for et par år siden skulle opereres for kræft.
Han langer blandt andet ud efter den radikale Margrethe Vestager og hendes nye job som EU-kommissær.
"Hun er helt og aldeles ansvarsfri, og hun er sikker på at bevare sin indtægt i årevis… uanset om hun laver noget eller holder op som EU-ansat - og hun skal ikke engang vælges," skriver Johnny Larsen.
Også Liberal Alliances Joachim B. Olsen får verbale klø af Johnny.
'Dovne-Olsen' ville aldrig overleve et fysisk hårdt job, mener bloggeren.
Læs hele blogindlægget her.