I Høje Taastrup Kommune lyder vurderingen, at lige over halvdelen af borgerne på kontanthjælp er i stand til at påtage sig et job, hvis de kan finde et. Det er landets højeste antal.
I den modsatte ende af skalaen ligger Allerød Kommune, hvor blot otte procent af kontanthjælpsmodtagerne er sat i kategorien jobklare.
Det viser tal, som Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda har hentet fra jobindsats.dk., skriver DAGBLADET Roskilde.
Også i kommunerne i Region Sjælland er der store udsving.
Lejre har færrest jobklare kontanthjælpsmodtagere -18,1 procent, mens Næstved Kommune på den modsatte pol vurderer, at 38 procent af kontanthjælpsmodtagerne ikke har for eksempel psykiske lidelser, der bremser for at kunne udføre et job.
Tænketanken Krakas forskningschef Kristian Thor Jakobsen vurderer over for Agenda, at politikerne bør overveje at give kontanthjælpsmodtagere økonomisk incitament til at blive jobklare.
Med andre ord - sænke kontanthjælpen for de mennesker, der er "aktivitetsparate". Det er fx Liberal Alliance tilhænger af, og Joachim B. Olsen taler for at skære 1.000 kroner om måneden fra de ikke-jobklare.
Men det tvivler arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet vil have nogen synderlig effekt.
- Det er for det første jo ikke den enkelte kontanthjælpsmodtager, som vurderer om vedkommende er jobklar. Det sker ved en individuel vurdering af sagsbehandlerne. Og for 97-98 procent af kontanthjælpsmodtagerne er gevinsten ved at få et lønarbejde meget stor. Vi har ikke incitamentsproblemer, siger Bent Greve og fortsætter:
- Det er en blanding af, at der mangler job, som folk kan bestride, og så har en stor del af kontanthjælpsmodtagerne netop mange andre problemer end ledighed, siger han til DAGBLADET Roskilde.