Kontanthjælpsmodtagere, der arbejder sort, bliver væk fra aftalte aktiviteter eller opholder sig længere tid i udlandet skal straffes hårdere, lyder det fra regeringen i et nyt udspil. Det skal samtidigt være lettere for kommunerne at ramme borgere på pengepunge, hvis de misbruger systemet og modtager ydelser, som han eller hun ikke er berettiget til.
På jobcentrene har man længe efterspurgt, at det skal være nemmere at ramme de borgere, der snyder, så regeringens udspil bydes velkommen, fortæller Helle Linnet, der er formand for landets socialchefer.
- Det er i dag en meget besværlig proces at sanktionere, da systemet er ekstremt besværligt. Man skal skrive mange gange frem og tilbage, og det tager rigtig lang tid, siger Helle Linnet til Avisen.dk.
En undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget i samarbejde med HK/Kommunal i november 2017 viser, at Helle Linnet ikke er alene med sin holdning. Blandt 1.071 ansatte på jobcentrene giver 39 procent af sagsbehandlerne udtryk for, at det er for besværligt at få iværksat sanktioner over for borgere, der beviseligt snyder eller laver socialt bedrageri.
Det er er god ide at forenkle sanktionsreglerne, men desværre ser det ud til, at forenklingen sker på bekostning af borgernes retssikkerhed, mener Bettina Post, der er borgerrådgiver i Høje Taastrup Kommune og tidligere formand for Socialrådgiverne. Der gribes nemlig ind i borgerens ret til at blive hørt og inddraget, fordi kommunerne finder partshøringen besværlig.
-Som borgere har vi ret til at blive hørt, hvis en myndighed pønser på at træffe en afgørelse, som er til ugunst for os. Men det tager tid, og derfor vil lovforslaget give kommunerne lov til at springe den del over. Det vil jeg gerne advare imod, siger Bettina Post til Avisen.dk.
Sanktioner er velkomne
Med regeringens udspil skal det få mærkbare og synlige konsekvenser for dem, der for eksempel siger nej til et jobtilbud eller ikke møder op til et aktiveringstilbud.
Helle Linnet mener, at det er fornuftigt, at ramme borgerne på pengepungen, hvis de modtager penge fra det offentlige, som de ikke er berettiget til. Hun forklarer dog, at udspillet ikke vil hjælpe kontanthjælpsmodtage med store sociale problemer.
- Nogle borgere har så store personlige problemer, at man ikke hjælper dem ved at stille hårdt mod hårdt. Hvis man er meget belastet på alle fronter bliver man jo ikke hjulpet ved at man økonomisk bliver straffet, siger Helle Linnet.
Undersøgelsen blandt ansatte i jobcentre blev gennemført i perioden 21. september-11. oktober 2017
Spørgeskemaet blev distribueret til 1.703 medlemmer af HK Kommunal, der er registreret med faget "Beskæftigelse".
1.071 har fuldendt besvarelsen
34 har svaret delvis
Svarprocenten er på 65.
En del af svarpersonerne arbejder ikke længere i et jobcenter eller i funktioner, hvor de (næsten) ikke har borgerkontakt. De er ledt ud af spørgeskemaet, således at det maksimale antal besvarelser er 838.
UDVID 
Meget tyder på, at snyd med sociale ydelser er udbredt. Mange sagsbehandlerne på landets jobcentre har nemlig oplevet, at borgerne har begået socialt bedrageri.
I undersøgelsen fra 2017 svarer knap 60 procent, at de har oplevet sager, hvor borgere beviseligt har snydt. Det er for eksempel sket ved, at borgerne har modtaget offentlige ydelser samtidig med, at de arbejdede sort.
Her kan en skærpelse af sanktionerne være et bud på en løsning, da økonomiske incitamenter motiverer dem, der er tættest på arbejdsmarkedet, mener Helle Linnet, der til dagligt er socialdirektør i Vordingborg Kommune.