Af Anne Winther, anwi@avisen.dk
»Jeg har aldrig ønsket at være en pige på den måde, det var meningen, piger skulle være.«
Sådan indleder Jennifer Fox hvert af de seks afsnit af dokumentarserien ’Flying – confessions of a free woman’, som sendes på DR 2 i disse dage.
Flying handler om moderne kvinders frihed og mangel på samme. Serien begynder da Jennifer Fox er 42 år. Hun bor i en blæret lejlighed i New York, har en gift elsker, en kæreste, fantastiske venner og succes som dokumentarist og filmproducent. Ingen børn og ingen mand.
Hun lever kort sagt det frie og fede liv. Men en uventet graviditet og en efterfølgende spontan abort får Fox til at sætte spørgsmål ved, hvor fri hun egentlig er, og om hendes livslange higen efter frihed har givet bagslag.
Fire års optagelser
I fire år har Fox konstant filmet sit eget liv og ikke mindst de intime samtaler med veninderne. Derfor handler ’Flying’ ikke bare om Fox, men også om newyorkeren Mindy, der ikke ved, om hun vil opgive sin karriere for et barn. Pat, der altid troede, at hun skulle have en familie, men som 50-årig kan konstatere, at sådan er det ikke blevet. L’Dawn, der lever tyve år i et drømme-ægteskab, men forlades af manden, første gang hun udtrykker en begyndende kedsomhed med deres sexliv.
Som en virkelighedens Carrie fra ’Sex and the City’ rapporterer Fox fra et kvindeliv, men i modsætning til ’Sex and the City’ er omdrejningspunktet ikke sko og glittet overflade.
»En af mine pointer var at vise rigtige kvinder, som lever komplekse liv, og som ikke altid er lykkelige. Mine aborter og det seksuelle misbrug, jeg var udsat for som teenager, er ubehageligt, men det er en del af kvindelivet – hver anden kvinde, du møder, har en lignende historie, og derfor er det vigtigt at vise den virkelighed i det offentlige rum,« siger Jennifer Fox.
Kvinders sexliv skjules
Et af omdrejningspunkterne i ’Flying’ er, at kvinder stadig ikke kan dyrke sex på lige fod med mænd.
»Vores seksualitet har altid været et tabu. Vi må ikke tale om orgasmer eller manglen på samme. Vi må ikke tale om, at vi har fået en abort. Og hvis vi nyder sex, er vi billige. Der er så mange tabuer i forhold til at kunne eksistere i en social kontekst – hvilket vil sige, at en meget stor del af os skal skjules,« siger Jennifer Fox.
Hendes egen jagt på frihed begyndte allerede som barn. Når hun så på sin mor, så hun et utaknemmeligt liv som slave af mand og børn. Skræmt forsvor hun, at hun nogen sinde skulle giftes eller have børn.
»Det lignede helvede for mig. Lige meget hvor jeg så hen, virkede det, som om alle forstillede sig.«
Det har taget Jennifer Fox næsten et helt liv at nuancere sin forestilling om et familieliv. Hun vil stadig ikke giftes, men i en alder af 48 vil hun gerne have børn med sin kæreste. Et ønske, hun i bund og grund mener, er biologisk bestemt.
»Der er undtagelser, men langt de fleste kvinder ønsker sig børn. Det betyder ikke, at vi ingen fri vilje har. Det betyder bare, at vi som organisme er bestemt til at reproducere.«
Men disse drifter kan overskygges af angsten for at fejle og ende som sine egne forældre – hvilket var tilfældet for Jennifer Fox.
»Hvad, der end sker for os i barndommen, fikseres i vores sind, og ud fra det konstruerer man et liv. Frivilligt. Tror man. Men i virkeligheden reagerer man blot på de her beskeder i sit hoved.«
Få børn alene
’Flying’ er derfor også et portræt af en kvinde i midtvejskrise. Jennifer Fox håber, at filmen kan være en advarsel til andre kvinder. For i modsætning til mænd har kvinder ikke den luksus, at de kan få børn i al evighed.
»Jeg vågnede op for sent,« siger hun og fastsætter smertegrænsen til 35 år.
Men hvad hvis man ikke har fundet den rette mand som 35-årig?
»Jeg vil sige, at man skal få et barn alene. Skabe en alternativ familie – eventuelt sammen med andre kvinder. Noget andet er, at jeg tror på, at der ofte åbner sig helt nye muligheder, når man tager en chance,« siger Jennifer Fox og refererer til et afsnit af ’Flying’, hvor veninden Marjorie går ud fra, at ingen mænd vil have hende efter hun har adopteret en lille pige alene. Men i stedet møder hun en mand og ender med at blive gift. I filmen siger Marjorie, at det at få et barn åbnede hendes hjerte og gjorde hende i stand til at elske en mand.
»Budskabet er, at der ikke kun er én måde at gøre tingene på. Det er op til dig at skabe dit eget familiemønster,« slutter Jennifer Fox.
Har blandt andet produceret Syriana og Good Night, and Good Luck .
Som dokumentarist har hun vundet adskillige priser blandt andet for bedste dokumentarfilm på Sundance Film Festival.
Hendes næste projekt er en dokumentar om en tibetansk buddhist, hun har fulgt i 15 år.
Bor i New York med sin kæreste Patrick.
Har stadig ingen børn, men overvejer at adoptere.