Sune Wagner er en person pumpet med paradokser.
Han er verdensmanden mr. Wagner, ombejlet musikmager i USA og ægte avantgardeikon hjemme i New York. Og så er han samtidig sindige Sune fra Sønderborg, der taler jovialt jysk med håndmalket J.
Da Nyhedsavisen møder ham på et lille Vesterbro-label i København, samler modsigelserne sig massivt, da manden med mascara på øjnene sætter sig, slænger sine lange ben over kors og sirligt skærer sin frokost ud, mens han i tenortoner tager fat på en mandesnak om musikkens mest maskuline udtryksform, om brutalt begær og om ukontrollable længsler efter, at festen bare fortsætter med druk, damer og dunderrock.
Men vi begynder med musikken - det er den, vi er her for. The Raveonettes udgiver nu ny plade, og på spørgsmålet om, hvor Sune Wagner finder inspirationen til innovationen, leverer han første paradoks.
- Jeg lytter ikke til så forfærdelig meget musik. Jeg har lyttet til den musik, jeg skal lytte til, siger musikmageren. Fantasien kommer helst fra Hitch.
Vild med Hitchcock
- Jeg er mere til film. Jeg kan godt lide det visuelle. Jeg kan enormt godt lide film, som Hitchcock har instrueret, James Stewart spiller hovedrollen i, og Bernard Herrmann har lagt musik til. Det giver mig en blanding af alt det, jeg godt kan lide, siger Sune Wagner.
Mens albummet - "Pretty In Black" - var som soundtracket til en storladen 60 er-roadmovie, så er der mere dyster film noir over den nye skive, som har fået navn efter begæret "Lust, Lust, Lust".
- Den her plade minder mig meget om Los Angeles. Solnedgange ved Vestkysten og Stillehavets mørke bølger om natten. Vestkystkulturen er med sin solbeskinnede livsstil et drømmescenarium, men den skræmmer mig samtidig, for den by er så gennemsyret af, at man er ved verdens ende. Det er en meget ensom by, og selvom jeg altid har været fascineret af den og skrevet om den, har jeg aldrig haft lyst til at være der, siger Sune Wagner.
Egne længsler og lyst
Men pladens længsler, lyst og begær kommer denne gang lige så meget fra Sune Wagners eget liv.
- Jeg havde lige slået op med min kæreste, og jeg levede den vilde singletilværelse, da jeg skrev numrene. Det vilde begær, synes jeg, er noget helt naturligt. Folk, der undertrykker lyster med for eksempel deres religion, forstår jeg ikke, siger Sune Wagner.
Han og hans musiksammensvorne, Sharin Foo, har aldrig har lagt skjul på, at deres musikliv har budt på masser af klassiske synder som tilfældig sex, hård sprut og forbudte stoffer.
Men med begærets kaos kommer også længslen efter sammenholdets harmoni.
- Hvorfor kan jeg ikke have et forhold? Hvorfor slår jeg op med min kæreste? Jeg kunne godt tænke mig at forene vildskaben og det at have en kæreste. Men jeg har ikke personligt fundet måden. Jeg ved bare, at det her liv med festerne er det, jeg er mest vild med nu, siger Sune Wagner.
Et andet forhold, der for nylig gik i stykker, var det til pladeselskabet Colombia.
Dyrt for kreativiteten
The Raveonettes tegnede i sin tid en historisk stor kontrakt med musikimperiet, og selvom Wagner ikke ville have været foruden millionerne og de store promotion-muligheder, så har det også været dyrt for kreativiteten at danse med kolossen.
- Vi har virkelig arbejdet sammen med folk, der ikke var inde i vores musik. Det er det mest forfærdelige, man kan blive udsat for. De viste ikke interesse og arbejdede ikke hårdt for os, men spredte kræfterne ud over 10 bands, siger Sune Wagner.
Men selvom kreativiteten nu er sluppet fri af Colombias favntag, så spår Sune Wagner bestemt ikke, at "Lust, Lust, Lust" vil blive et megahit i den brede danske befolkning. Og så er vi fremme ved det måske mest paradoksale ved Sune Wagner.
For selvom han med sin teknisk overlegne musik, sine musikalske kigge væk-finter og sit indiskutable stjerneformat kunne være dansk rocks svar på Michael Laudrup, så er det aldrig blevet sådan og bliver det heller ikke. Wagner spiller ikke midt på banen og ønsker det ikke.
- Folk må forstå, at vi er et alternativt band. Vi bliver sandsynligvis aldrig nummer 1 på en hitliste. Der ligger Britney Spears, for det er det, de fleste vil have, og sådan er det, siger Sune Wagner.