Japan har fredag hængt en 45-årig mand, der var idømt dødsstraf for at have slået to kvinder ihjel.
Henrettelsen skete på ordre fra justitsminister Katsutoshi Kaneda efter nøje overvejelser af forbrydelsernes voldelige karakter.
- Der er tale om ekstremt brutale sager, som forårsagede ubeskrivelig sorg for ofrenes familier, siger Kaneda ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Jeg besluttede at beordre henrettelsen gennemført efter grundige overvejelser, tilføjer han.
Den henrettede var dømt for at have dræbt en 49-årig kvinde i 2004 og en 65-årig kvinde i 2011. I begge tilfælde i forbindelse med røveri.
Det er den første eksekvering af en dødsstraf i landet siden marts. Henrettelsen er den 17., siden premierminister Shinzo Abe kom til magten i slutningen af 2012.
Japan er sammen med USA blandt de få store industrialiserede lande, som praktiserer dødsstraf. Hovedparten af de henrettede er som regel dømt for at have begået mere end ét drab.
I marts blev en 75-årig mand hængt i Osaka for at have dræbt fem personer i perioden fra 1984 til 1994. En niårig pige var blandt mandens ofre, skrev japanske medier i den forbindelse.
Desuden blev en 56-årig kvinde henrettet i Fukuoka. Hun var dømt for i slutningen af 1990'erne at have dræbt to mænd i et forsøg på at få udbetalt livsforsikringer.
Menneskerettighedsorganisationer har fordømt Japans brug af dødsstraf, og det samme har flere europæiske lande.
- På trods af det faktum at omkring 140 lande i verden allerede er gået bort fra eller har indstillet henrettelser i mere end et årti, vender den japanske regering ryggen til den tendens.
Sådan lød det fra Hideki Wakabayashi, generalsekretær for Amnesty International i Japan, i forbindelse med de to henrettelser i marts ifølge The Guardian.
Meningsmålinger tyder på stor opbakning til dødsstraf i den japanske befolkning. Modstandere af dødsstraf påstår dog, at målingerne er fordrejede og spiller på mange folks frygt for kriminalitet, skriver The Guardian.
Efter den seneste henrettelse afventer 123 indsatte i japanske fængsler en lignende skæbne.
Dødsdømte får ifølge The Guardian typisk kun et par timers varsel, før de føres til galgen. Deres advokater og familiemedlemmer bliver først informeret, efter at henrettelsen er gennemført
/ritzau/