Håndboldspilleren Jacob Bagersted er fra næste sommer fortid hos de danske mestre, Aalborg Håndbold.
Stregspilleren blev mandag formiddag præsenteret som kommende spiller hos SC Magdeburg i Bundesligaen.
- Det er en drøm at komme til Bundesligaen. Og Magdeburg er en historisk storklub, der gerne vil tilbage til toppen.
- Det håber jeg, at jeg kan være med til at bidrage til. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med den bedste liga i verden, siger Jacob Bagersted i en pressemeddelelse.
Kontrakten gælder i to år.
/ritzau/