Israelske soldater har skudt og dræbt en palæstinenser mistænkt for at være militant under et anholdelsesforsøg ved mandens hjem i en flygtningelejr på Vestbredden.
Episoden skete tirsdag.
- Den eftersøgte mand blev såret og evakueret af sikkerhedsstyrkerne til videre behandling. Han døde senere på et israelsk hospital, hedder det i en udtalelse fra det israelske militær.
En officiel palæstinensisk kilde har identificeret manden som Islam al-Tubasi, og hun siger, at soldaterne stormede hans hjem i flygtningelejren Jenin, der ligger nord for Nablus.
Den palæstinensiske kilde har ifølge nyhedsbureauet AFP ingen information om, at manden var involveret i militante aktiviteter. Hun fortæller, at hans bror, som havde været aktiv i Islamisk Jihad, blev skudt og dræbt i 2006.
Ifølge de israelske sikkerhedsstyrker forsøgte soldaterne at anholde Tubasi, da en bevæbnet gruppe kom til og angreb med skud, benzinbomber og andre improviserede bomber.
- Under tumulten blev den mistænkte set i et forsøg på at flygte. Sikkerhedsstyrkerne havde held til at holde ham tilbage ved at åbne ild, hedder det i den engelsksprogede version af pressemeddelelsen fra det israelske militær.
En anden person blev såret ved episoden, og vedkommende blev ligeledes bragt til et israelsk hospital.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.