Israelsk militær fortsætter med at ødelægge tunneler

Henter afspiller ...
/ritzau/

Hamas bruger angiveligt et tunnelnet til at komme ind i Israel, og israelsk militær fortsætter med at lokalisere og ødelægge tunnelerne.

De voldsomme kampe i Gaza-striben mellem Israel og Hamas har nu stået på i tre uger, og over 1200 palæstinensere er blevet dræbt, mens 7000 er blevet såret. På israelsk side har 53 soldater mistet livet sammen med tre civile.

Nye videooptagelser fra israelsk militær viser tilsyneladende, hvordan soldater lokaliserer en skjult raketkaster og en tunnel.

Indgangen til tunnelen var skjult af et skur lavet af blik og bølgepap.

Ifølge hæren blev robotter sendt ned i tunnelen med et kamera, før den blev ødelagt af en kontrolleret eksplosion.

Israel har svoret at stoppe raketangrebene fra Hamas, som er nået længere og længere ind i landet på grund af det sofistikerede tunnelnet, som Israel siger, at den militante palæstinensiske gruppe benytter sig af.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Adam Møller Gomaa