En palæstinensisk mand dræbte tirsdag en israelsk bosætter på den besatte Vestbred.
Det fortæller det israelske politi og ambulanceservice.
- Palæstinenseren dræbte den israelske bosætter med en kniv ved et busstoppested. Han døde, siger en talsmand fra israelsk politi, Luba Samri, til nyhedsbureauet AFP.
Ifølge en anden talsmand fra israelsk politi, Mickey Rosenfeld, begyndte den palæstinensiske mand at skyde mod sikkerhedsstyrker, der ankom til stedet.
Talsmanden siger, at manden nu er i politiets varetægt. Israelske medier rapporterer, at grænsepolitiet skød og sårede gerningsmanden under anholdelsen.
/ritzau/AFP