Fire procent mindre energi på varmeregningen.
Det bruger mennesker, der kun har en grundskoleuddannelse i forhold til akademikere.
Og har man en årsindkomst på 200.000 kroner, bruger man næsten fem procent mindre på varme, end hvis man tjener det dobbelte.
- Nogle vil måske tro, at lavtuddannede har sværere ved at spare på varmen end højtuddannede, men det forholder sig lige omvendt, siger sociolog Anders Rhiger Hansen til Avisen.dk
Han har undersøgt sammenhængen mellem folks varmeregning og sociale forhold i en ph.d. afhandling, som han skal forsvare mandag på Aalborg Universitet København. Hele 600.000 enfamilies-husstande er blevet fulgt over to år.
Konklusionen er, at lavtlønnede og kortuddannede bruger markant mindre varme.
Og det selvom han i sin undersøgelse har taget højde for, at en højere indkomst og en større og bedre bolig ofte følges ad.
- Det har helt sikkert noget med økonomi at gøre, når der er så store sociale forskelle i varmeforbrug. En forklaring er, at man mere vant til at vende hver en krone og spare på varmen, siger Anders Rhiger Hansen.
Arver vaner
Men det er også et spørgsmål om nedarvede vaner. Her har han fundet ud af, at voksne i høj grad har de samme vaner som deres forældre.
- De indgroede varmeforbrugsvaner bliver nedarvet fra generation til generation, og vanerne har stor betydning senere i livet, siger Anders Rhiger Hansen.
Han håber, at den nye viden om, hvordan sociale forhold styrer vores varmeforbrug, kan give bedre muligheder for at målrette energisparetiltag fra det offentliges side.