Irans valuta styrtdykker mandag formiddag med ni procent over for dollar.
Dykket kommer, efter at den iranske rial er faldet konstant over de seneste måneder.
Det er formentlig de internationale sanktioner, der skal forhindre Iran i at få atomvåben, som nu bider med voldsom kraft.
Kun få minutter efter, at det drastiske fald var noteret på hjemmesiden mazanex.com, blev alle yderligere tal censureret bort.
Inden tallene blev mørkelagt, blev en rial handlet til 32.500 i forhold til dollar.
Så sent som i juni sidste år blev en rial handlet til 12.000 i forhold til dollar, og nu er den tæt på kun at være en tredjedel værd.
Det vil gøre importvarer ekstremt dyre, og samtidig har USA og EU's sanktioner over for
Iran gjort det svært for regimet at sælge landets vigtigste eksportvare, olie.
/ritzau/AFP