Du kan altid spotte en skurk i en film – det er nemlig ham eller hende, som IKKE har en iPhone. Det afslører instruktøren Rian Johnson, som bl.a. står bag Oscarvinder-filmen "Knives Out - Var Det Mord?" med Jamie Lee Curtis, Daniel Craig, Don Johnson m.fl.
Den 46-årige instruktør fortæller til magasinet Vanity Fair, at det amerikanske gigantfirma Apple ikke tillader sine produkter i film, hvis de her skal associeres med "the bad guys".
Apple er ikke alene om krav
– Apple, de vil gerne tillade dig at bruge deres telefoner i film, men – og her kommer jeg nok i unåde blandt filmgængere til "hvem-gjorde-det-film" – de slemme fyre eller damer kan ikke bære en iPhone i filmene, siger Rian Johnson til magasinet.
Apples produkter har – ikke så mærkeligt – i et væld af film og serier, men de er ikke ene om at stille krav. Således har mange alkohol-brands samt bilmærker forbudt filmselskaberne at stille dem i dårligt lys med deres produkter.
Så man vil aldrig se en forbryder i en film drikke sig fuld i Absolut Vodka og sætte sig ud i en BMW og køre nogle fodgængere ned.