Indiens højesteret stadfæstede mandag de dødsstraffe, som blev givet til tre mænd for gruppevoldtægt og drab på en kvinde i New Delhi i 2012. Højesteretsdommerne siger, at der ikke er ingen grund til at ændre dommen.
- Ankesagerne for alle de tre dømte er afvist, siger A.P. Singh, som er forsvarer for de dømte.
Jyoti Singh blev voldtaget af en gruppe på fire mænd og en teenager i minibus. Sagen vakte international opsigt og udløste store demonstrationer i Indien og førte til en omfattende debat om behandlingen af kvinder i verdens største demokrati.
Gruppen af mænd, der begik voldtægten, torturerede den unge kvinde med en jernstang, mens bussen kørte rundt i gaderne i den indiske hovedstad. Singh blev kastet ud fra bussen efter 45 minutter med omfattende indre kvæstelser.
Hun døde af sine kvæstelser 13 dage senere på et hospital i Singapore.
Fire mænd blev i september 2013 dømt for drab, gruppevoldtægt, tyveri, sammensværgelse og "unaturlige handlinger" efter en syv måneder lang retssag i en særlig hastesag.
Kun tre af dem har været involveret i anmodning om en appelsag. En femte mand, der blev opfattet som ledende, blev fundet død i sin celle - efter at han antageligt begik selvmord.
En 17-årig blev idømt en straf på tre års ophold i et detentionscenter. Han er siden blev løsladt
/ritzau/AFP